Texas’ hovedstad, Austin, er en by i massiv udvikling, hvor techfolket fra Silicon Valley, musiknørderne fra østkysten, de purunge studerende og de gamle cowboys lever side om side. Det gør byen, der er fuld af kontraster, besøgsværdig. Men det presser også den lokale ånd, som Austin ellers er så kendt for.