Værløse havde dækket op til julefest i Søndersøhallen onsdag aften, da Hørsholm 79’ers kom på besøg til årets sidste Dameligakamp.
Men på trods af både glögg, æbleskiver og håbløst håbefulde hardcore fans blandt tilskuerne (heriblandt undertegnede) fik festen en gulligt skær af Bad Santa over sig: Det blev faktisk slet ikke så hyggeligt som forventet, og gaverne var slet ikke på ønskelisten. Gæsterne havde nemlig sine egne planer for aftenen og var ikke indstillet på at nøjes med et par hyggelige timer med uddeling af venlige gaver. De gaver, Hørsholm havde med til festen, var af den slags, hvor byttemærket var det mest værdsatte. Som det kan forstås; alt i alt en ganske trist december aften set gennem Værløse-briller.
Og så lidt om kampen. Det var tydeligt, at Hørsholm var opsatte på, ikke som i det første indbyrdes opgør, at tillade Værløse at spille deres eget spil. Igennem samtlige 4x10 minutter pressede Hørsholm det unge Værløsehold til det yderste med hurtigt og fysisk spil - og det var en opskrift, der virkede.
Efter kort tid begyndte Værløses spil at falde fra hinanden. Det som har gjort Værløse til et hold, man skal regne med – den kollektive indstilling hvor alle gør hinanden bedre – forsvandt i takt med i tøsneen på parkeringspladsen udenfor. Pressede og stressede blev det i stedet et Værløsehold, hvor forsøg på individuelle løsninger erstattede en holdindsats. Se bare på antallet af assist gennem hele kampen: Værløse havde 11. Hørsholm 22.
Pausestillingen på 15 – 33 var et ganske retvisende billede af kampens forløb.
Teoretisk set kan sådan et skift fra kollektivt til individuelt baseret spil naturligvis godt lykkes. Men det kræver, at de mange individuelle tiltag krones med scoringer. Det blev de ikke i går, hvilket statistikken fortæller sin egen historie om: Samlet set (2’ere + 3’ere) ramte Værløse 11 af 62 (18 pct). Som illustration havde ”Top 3” hos Værløse hhv 1/11, 2/13 og 3/12. Med de procenter gør det altså bare ondt, når modstanderen på stort set samme antal skud rammer 36 procent.
Men ret skal være ret. Det var et sandt tophold, der besøgte Værløse og end ikke de mest trofaste Værløse-fans vil kunne sætte en finger på resultatet. Hørsholm spillede med overblik, styrke og tempo og med en ustoppelig Maryah Sydnor i hopla, blev det en seværdig indsats for alle tilskuere.
Og med alt dette som baggrundstæppe, endte kampen 28 – 61 i Hørsholms favør.
Nu får Værløses trænere og spillere så en tiltrængt kamppause, hvor de alle kan få pulsen ned og få lidt perspektiv på det første halve år i Dameligaen. Et halvt år, hvor Værløse-holdet har vist, at når de som et stærkt kollektiv spiller op til deres bedste, spiller de lige op med alle hold i ligaen. Det er med dét i bevidstheden, at onsdagens kamp skal ses og evalueres. Og så er vi ellers en del, der glæder os til se årets første kamp i Søndersøhallen, når Virum Vipers kommer forbi den 7. januar.
For Værløse blev kampens topscorer(e), alle med 6 point, Mathilde Roan Gustavsen, Frida Boje Forman og Paige Cashin. Paige nuppede også lige 11 rebounds.
Kampens og Hørsholm 79’ers topscorer blev Maryah Sydnor med 15 point, fulgt af Sandra Lind Prastardottir med 12 point.
Зарема о Виллиане Жозе в «Спартаке»: «Бразилец в Москве обязательно найдет, чем заняться поинтереснее футбола. Сравнения с Мозесом неактуальны, Амарал берет игрока на закате карьеры»
S&P повысило прогноз по рейтингу «дочек» Freedom Holding Corp. до позитивного
Дирекция по качеству АО "Желдорреммаш" посетила локомотивостроительные заводы ТМХ
Пополнение в линейке товаров для творчества с персонажами «Турбозавров» - новые раскраски от ИД «Лев»
Зарема о Виллиане Жозе в «Спартаке»: «Бразилец в Москве обязательно найдет, чем заняться поинтереснее футбола. Сравнения с Мозесом неактуальны, Амарал берет игрока на закате карьеры»
Дирекция по качеству АО "Желдорреммаш" посетила локомотивостроительные заводы ТМХ
До 15 лет лишения свободы: По делу о терроризме задержали тренера молодёжной сборной России по борьбе
S&P повысило прогноз по рейтингу «дочек» Freedom Holding Corp. до позитивного
"Спартак" объявил об окончании контракта с Промесом, которому в Нидерландах грозит тюремный срок
Зарема о Виллиане Жозе в «Спартаке»: «Бразилец в Москве обязательно найдет, чем заняться поинтереснее футбола. Сравнения с Мозесом неактуальны, Амарал берет игрока на закате карьеры»
До 15 лет лишения свободы: По делу о терроризме задержали тренера молодёжной сборной России по борьбе