Han er en af verdens største popstjerner lige nu – og sådan har det været i flere år. Alligevel er Benito Antonio Martínez Ocasio, bedre kendt som Bad Bunny, stadig stort set ukendt herhjemme. Hans nye album er en slet skjult kærlighedserklæring til hans hjemland, Puerto Rico, som ganske ufrivilligt kom på hele verdens lystavle, da en komiker til et Trump-vælgermøde i oktober kaldte øen for en flydende bunke skrald. Nu slår Puerto Rico igen, og det er Bad Bunny, der har poten i boksehandsken. Med hans bedste plade til dato.